Danske juniorpiger vinder EM-bronze i cross
Danmarks juniorpiger holdt Frankrig bag sig og vandt bronze ved EM i cross efter Tyskland og Storbritannien.
For blot anden gang i historien har Danmark vundet en medalje ved EM i løbedisciplinen cross.
Søndag sikrede Danmarks juniorpiger sig bronze i holdkonkurrencen i franske Hyères.
Danskerne holdt netop Frankrig bag sig og sluttede på tredjepladsen efter Tyskland og Storbritannien.
Mesterskabet har været afholdt hvert år siden 1994, men kun en gang tidligere har dansk atletik vundet medalje ved mesterskabet. Det skete ved Carsten Jørgensen i 1997.
Det er bare anden gang, at Danmark stiller med et hold i pigernes juniorklasse. I fjor blev det til en syvendeplads.
Derfor var glæden stor hos holdleder Niels Kim Hjort.
- Hvem skulle have troet på det for bare tre år siden?
Sådan spørger holdlederen i en pressemeddelelse fra Dansk Atletik Forbund.
Anna Emilie Møller kom ind som bedste individuelle dansker på ottendepladsen. Det var de individuelle placeringer, som holdkonkurrencen blev afgjort på baggrund af.
Maria Larsen og Alberte Kjær Pedersen blev noteret for placeringer som nummer 12 og 16. Line K. Schulz og Louise Rode blev henholdsvis nummer 26 og 32.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned