Danske OL-håb sejler sig til førstepladser på Lanzarote
Anne-Marie Rindom samt Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck vandt stævne på De Kanariske Øer.
Flere af Danmarks bedste sejlere har fået en fremragende start på 2021 på Lanzarote.
Det er således blevet til to danske sejre ved Lanzarote Olympic Winter Regatta.
I Laser Radial sikrede Anne-Marie Rindom sig i suveræn stil den samlede sejr med syv førstepladser i de indledende ti sejladser, så alt var afgjort allerede inden det afsluttende medalrace.
I katamaranklassen Nacra 17 hentede Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck også den samlede sejr.
Her var afgørelsen dog mere tæt, og den danske duo tog sejren med et hul på to point ned til en tysk båd.
I kvindernes 49er-FX blev det til en femteplads til Ida Maria Baad Nielsen og Marie Thusgaard.
I alt er der blevet konkurreret i otte af de i alt ti olympiske bådklasser på Lanzarote.
En lang række af verdens bedste sejlere er for tiden samlet på Lanzarote på grund af sundheds- og rejserestriktioner som følge af coronapandemien. Den spanske ø er en del af De Kanariske Øer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned