Danske tennisherrer smider Davis Cup-føring
Frederik Løchte Nielsen vandt Danmarks åbningskamp mod Hviderusland i Davis Cup-opgøret. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Melissa Kühn Hjerrild
Polfoto/Melissa Kühn Hjerrild
Efter to kampe er stillingen i Davis Cup mellem Danmark og Hviderusland 1-1. Løchte bragte Danmark foran.
Det var både op og ned samt kort og langt, da der fredag blev taget hul på Davis Cup-kampen mellem Hviderusland og Danmark i Europa/Afrika gruppe 2. Stillingen efter fredagens to singlekampe er 1-1.
Først bragte Frederik Løchte Nielsen Danmark foran 1-0 i kampe, efter en maratondyst mod Yaraslau Shyla.
Løchte vandt 7-5, 6-3, 1-6, 2-6, 7-5 efter tre og en halv times spil i Minsk.
Det lignede i begyndelsen en overkommelig opgave for Løchte, som kom foran med 2-0 i sæt, men hviderusseren kæmpede sig flot tilbage i kampen.
Yaraslau Shyla udlignede til 2-2 i sæt, og så skulle det hele afgøres i femte sæt. Her var Løchte, der er nummer 426 i verden, en tand bedre end hviderusseren, der rangerer som nummer 543.
Andreas Bjerrehus kunne ikke følge op på den gode danske åbning på opgøret. I stedet blev han hurtigt rundbarberet af Ilya Ivashka. Hviderusseren vandt 6-2, 6-0, 6-0.
Kampen fortsætter lørdag med en doublekamp, mens der søndag venter yderligere to singlekampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned