Danske verdensmestre flopper og misser OL-semifinale
Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen missede OL-semifinale. Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix
Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen missede OL-semifinale med 0,03 sekunder.
Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen skuffede tirsdag stort ved at misse semifinalen på 500 meter toerkajak.
Det blev en kendsgerning efter en femteplads i opsamlingsheatet, der også kaldes kvartfinalen.
Den danske duo stiller op som forsvarende verdens- og europamester, men fandt slet ikke formen, da det gik løs ved OL i Paris.
Danskerne skulle bruge en fjerdeplads for at gå videre, men sluttede på en femteplads.
Kun 0,03 sekunder var danskerne fra canadierne på fjerdepladsen.
Danskerne var ellers oppe på fjerdepladsen, men kunne ikke holde fast i placeringen.
Tidligere tirsdag sluttede de på en tredjeplads i det indledende heat, hvor kun de to bedste avancerede til semifinalerne.
Danskerne fik en skidt start og var aldrig i nærheden af at slutte blandt de to bedste.
Der var ellers store forventninger til Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen, der sidste år vandt VM-guld sammen og tidligere i år fulgte op med EM-guld, men de takter fandt de slet ikke i Paris.
Aastrand har tidligere hentet medalje til Danmark ved OL. Hun havde sølv med hjem fra Rio i 2016 og to bronzemedaljer fra Tokyo i 2021, alle gange i enerkajak.
28-årige Aastrand kan jagte oprejsning på egen hånd onsdag, når hun stiller til start på 500 meter enerkajak. Det sker klokken 10.20.
Frederikke Hauge Matthiesen er derimod færdig ved legene.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie