Dansker bowler sig endnu en gang til guld ved EM
Den danske bowlingspiller Jesper Agerbo har lørdag taget sin tredje guldmedalje ved EM i bowling.
Med tre guldmedaljer samt en sølv- og en bronzemedalje har Jesper Agerbo været den helt store oplevelse ved EM i bowling i Bruxelles.
Den tredje EM-titel kom i hus, da danskeren lørdag bowlede sig til tops i All Event-disciplinen, der er det samlede resultat af single, double, trio og hold-disciplinerne.
Senere lørdag var Jesper Agerbo med til at vinde bronze med det danske femmandshold, der tabte i semifinalen til Sverige.
Fredag vandt Jesper Agerbo guld sammen med den danske trio, der ud over ham selv består af Thomas Larsen og Carsten W. Hansen. Tidligere på ugen vandt han guld i single og sølv i double sammen med makkeren Jimmy D. Mortensen.
EM slutter søndag med Masters-disciplinen, hvor de 24 bedste spillere deltager. Her er Jesper Agerbo, Thomas Larsen, Carsten W. Hansen og Mik Stampe repræsenteret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned