Dansker er klar til EM-finale i 3000 meter forhindringsløb
Ole Hesselbjerg kvalificerede sig til EM-finalen i 3000 meter forhindringsløb på det yderste mandat. Foto: Fabrice Coffrini/arkiv/Ritzau Scanpix
Fabrice Coffrini/arkiv/Ritzau Scanpix
Ole Hesselbjerg skal lige som for to år siden løbe finale i 3000 meter forhindringsløb ved EM i atletik.
Det blev til en finaleplads, da Ole Hesselbjerg tirsdag var i aktion som den første dansker ved EM i atletik i Berlin.
Danskeren sluttede som nummer otte i sit indledende heat, og tiden 8 minutter og 30,44 sekunder var nok til, at han kom i finalen på det yderste mandat.
Ole Hesselbjerg løb sin bedste tid i år, og med 15.-bedste tid kom han i finalen.
De fem bedste fra hvert af de to indledende heats kom direkte i finalen, og derefter skulle tiderne afgøre, hvem der skulle i finalen som de fem sidste.
Ole Hesselbjerg havde mere end tre sekunder ned til løberen på 16.-pladsen.
Danskeren var også i finalen ved EM for to år siden, hvor han sluttede som nummer 11.
EM-finalen i 3000 meter forhindringsløb afvikles på torsdag.
Atletik er en del af European Championships, som foregår fra 2. til 12. august og samler EM i syv forskellige sportsgrene.
Ud over atletik drejer det sig om roning, cykling, golf, gymnastik, triatlon og svømning.
Atletik afholdes i Berlin, de øvrige idrætsgrene i Glasgow.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned