Dansker falder ned på fjerdepladsen i Australien
Phil Bauhaus vandt onsdag 1. etape af det australske cykelløb Tour Down Under. Foto: Brenton Edwards/Ritzau Scanpix
Phil Bauhaus tog sejren på 1. etape af Tour Down Under. Danske Julius Johansen ligger nummer fire samlet.
Tyske Phil Bauhaus fra Bahrain Victorious vandt onsdag 1. etape af det australske cykelløb Tour Down Under.
Den flade 150 kilometer lange etape blev kørt nordøst for byen Adelaide.
Tirsdag blev der kørt prolog.
Samlet fører italienske Alberto Bettiol løbet, mens danske Julius Johansen faldt fra tredje- til fjerdepladsen og er ti sekunder efter Bettiol.
Julius Johansen fik en meget flot start på etapeløbet, da han kørte sig til en tredjeplads på åbningsprologen.
Den 23-årige dansker var i prologen heldig med sit startnummer, da våde veje nåede at tørre godt op, inden han blev sendt ned ad rampen til den 5,5 kilometer lange prolog.
I alt er der tre danske ryttere i feltet, der nu har fire etaper foran sig, heraf tre kuperede etaper.
Også Asbjørn Hellemose og Mikkel Honoré deltager. Samlet ligger de henholdsvis nummer 78 og 116.
Den tyske etapevinder er 28 år og har senest vundet en etape i Polen Rundt.
Tour Down Under blev første gang kørt i 1999 og betragtes som et af de største løb på den sydlige del af jordkloden. Løbet køres blandt andet langs kridhvide sandstrande på den australske vestkyst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned