Danskere spiller sig i finalen ved VM i parabordtennis
Peter Rosenmeier vandt VM-guld i 2010 og para-OL i Rio i 2016. Foto: Sergio Moraes/Reuters
Sergio Moraes/Reuters
Peter Rosenmeier og Sophie Walløe spillede sig lørdag i finalerne i henholdsvis herre- og damesingle.
Guld var det helt klare mål for Peter Rosenmeier, da han drog afsted til VM i parabordtennis i Slovenien. Det mål er han nu tæt på at indfri.
Lørdag spillede han sig i finalen i herresingle og bookede den anden danske finaleplads. Også Sophie Walløe blev finaleklar med en sejr lørdag.
Peter Rosenmeier spillede sig i finalen ved at besejre sin thailandske modstander, Runggroi Thainiyom.
Thailænderen snuppede første sæt, men Rosenmeier vandt tre sæt på stribe og tog sejren med 3-1 i sæt.
Rosenmeier ligger nummer to på verdensranglisten i herrernes klasse 6. Det er klassen for spillere med arm- og bendefekter.
Peter Rosenmeier vandt VM-guld i 2010 og Para-OL i Rio i 2016.
Hos kvinderne blev Sophie Walløe, der har medfødt hofteskred og er med i klasse 10, klar til VM-finalen med en sejr over Taiwans Shiau Wen Tian.
Også Walløe vandt med 3-1 i sæt.
Hun nåede sidste år frem til finalen ved EM, hvor hun hentede sølv.
Den 18-årige dansker var for fire år siden med ved VM for første gang, og ved den lejlighed nåede hun frem til kvartfinalen.
Både Rosenmeier og Walløe spiller finale senere lørdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned