Dårligt vejr aflyser alpinherrernes World Cup-åbning
Marcel Hirscher vandt den samlede alpine World Cup i sidste sæson, men den østrigske slalomkonge må vente med at tage hul på denne sæsons World Cup. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Stort snefald og kraftig vind forhindrer de mandlige storslalomløbere i Sölden i at konkurrere søndag.
De mandlige skiløbere må vente i mindste tre uger endnu, før de kan tage hul på den alpine World Cup-sæson.
Mændenes storslalomkonkurrence i østrigske Sölden er søndag blevet aflyst på grund af kraftig vind og et stort snefald.
Det oplyser Det Internationale Skiforbund (FIS) i en pressemeddelelse.
Først havde arrangørerne håbet på at kunne udskyde starten med en time for at få pisten gjort klar til Marcel Hirscher, Henrik Kristoffersen og de andre slalomstjerner, men vejrforholdene spolerede også den plan.
- Det er ikke længere muligt at få ryddet pisten for sne og sikre en tryg afvikling af løbet, efter at der er faldet 50 centimeter sne. Vejrprognoserne for resten af dagen viser ingen tegn på bedre forhold, skriver FIS.
Dermed er åbningen af mændenes World Cup-sæson udskudt til minimum 18. november, hvor der er slalomkonkurrence i finske Levi, hvis vejret tillader det.
De kvindelige alpinløbere nåede at tage hul på World Cup-sæsonen lørdag, da vejrforholdene var bedre i Sölden. Her vandt den franske slalomekspert Tessa Worley storslalomkonkurrencen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie