Dermed fik Wernblooms klub, CSKA Moskva, ødelagt Real Madrids stime på seks sejre i træk i Champions League.
Samtidig lever håbet for CSKA Moskva i forhold til at avancere til kvartfinalerne i den prestigefyldte turnering.
- 1-1 er ikke et drømmeresultat at tage med til Madrid. Men som kampen udviklede sig, så synes jeg, det er tvivlsomt, om vi fortjente uafgjort, så vi skal vel være tilfredse, siger Wernbloom.
Den svenske midtbanespiller har været Real Madrid-fan, siden han var en lille dreng.
- Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Målet var lidt tilfældigt. Jeg rev mig løs, og så var det bare om at banke bolden i mål, siger Wernbloom ifølge den svenske avis Aftonbladet.
- Jeg havde håbet på en dag at spille for Real Madrid, men det har jeg ligesom indset, jeg ikke kommer til, erkender Wernbloom.
Svenskeren understreger, at returopgøret i Madrid den 14. marts bliver en endnu hårdere opgave end i Moskva.
- Det bliver svært dernede. Det gælder nok om at overleve den første bølge, de kommer med, og så skal vi jo senere hen have scoret et mål også.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned