36-10-sejren over Uruguay ved VM i håndbold blev vundet på en billig baggrund, men det tager ikke glæden fra de danske piger.
Og slet ikke fra humørbomben Ann Grete Nørgaard, der efter fem dage i Brasilien var mere end klar til at komme i gang med turneringen.
- Vi har ventet på det her længe. Nu er vi i gang, alle kom i spil og vi fik en god oplevelse. Det er megafedt, uanset om det var walk-over eller ej, siger venstrefløjen.
Hun havde ikke på noget tidspunkt frygt for, at danskerne skulle kikse i åbningskampen.
- Vi kunne godt se under opvarmningen, at dem kunne vi ikke tabe til. Rent fysisk er de jo ikke ret store.
- Men de spillede klogt, for de holdt jo gang i bolden i lang tid og spillede længe rundt med den. Det var også derfor, at vi ikke lavede flere mål, siger hun.
Karin Mortensen nåede at få tyve minutter på banen og en god håndfuld redninger, inden hun i overensstemmelse med landstrænerens rotationsprincip overlod målet til Sandra Toft.
Og holdets mest rutinerede spiller er som udgangspunkt tilfreds med holdets indsats.
- Det var ikke særligt kønt, det ved vi godt. Men vi fik to point, og alle er i gang.
- Det bølgede op og ned, og der var tidspunkter, hvor det kunne have været bedre. Men det var okay at kunne spille debutnerverne af sig uden at være presset af at skulle præstere på top, siger FIF-keeperen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned