Tottenham kæmper med i den øverste halvdel, mens Bolton slås for at overleve i bunden af Premier League. Men søndag spillede holdene 1-1 i den engelske pokalturnering FA Cup.
Det betyder, at holdene skal mødes på Tottenhams hjemmebane White Hart Lane i en omkamp om at nå frem til kvartfinalen.
Angriberen Kevin Davies bragte Bolton foran efter 34 minutter efter et fint oplæg fra den tidligere Brøndby-spiller Johan Elmander.
Overraskelsen lå længe og lurede, men Tottenhams venstre back Gareth Bale ville det anderledes og tog en lang solotur op ad banen og serverede bolden på et sølvfad til Jermain Defoe. Den formstærke engelske landsholdsangriber takkede for afleveringen ved at udligne efter 61 minutters spil.
Tottenham pressede mest på i den sidste halve time, og holdet fremtvang et straffespark, som Tom Huddlestone dog brændte på Boltons finske keeper Jussi Jääskeläinen.
Tættere på sejren kom Tottenham ikke og må derfor ud i en omkamp om at avancere i den prestigefyldte turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie