Degraderet Randers FC-målmand skifter til Viborg
Øget konkurrence om pladsen i målet får Peter Friis Jensen til at forlade Randers FC.
Den 26-årige målmand, som var førstevalg gennem det meste af sidste sæson, skifter til Viborg i den næstbedste række.
- Det er selvfølgelig vemodigt at skulle sige farvel efter 11 år i Freja og Randers FC, og jeg har da også tilbragt mange gode år af mit liv her i klubben.
- Men på et eller andet tidspunkt skal vejene jo skilles, og jeg er sikker på, at der venter mig mange nye og spændende udfordringer i Viborg FF, siger Peter Friis Jensen til Randers FC's hjemmeside.
For nylig hentede Randers FC svenskeren Karl-Johan Johnsson i den hollandske klub Nijmegen.
Derfor giver et skifte også mening for Peter Friis Jensen, vurderer Randers-træner Colin Todd.
- Jeg vil gerne takke Peter for hans indsats i forrige sæson, hvor han opnåede 23 kampe i Superligaen. På den måde etablerede han sig så meget, at andre klubber bed mærke i ham.
- Vi har fået en ny målmand i Kalle Johnsson, og det ville måske være svært for Peter at sikre sig pladsen. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke i Viborg, siger Colin Todd.
Randers FC har allerede hentet en erstatning for Peter Friis Jensen.
Klubben har tegnet kontrakt for et år med den 25-årige islandske målmand Ögmundur Kristinsson fra Fram Reykjavik, som for nylig debuterede på Islands A-landshold.
- Ögmundur passer godt ind i vores portefølje af målmænd og vil ligesom de to andre aktuelle førsteholdsmålmænd, Kalle Johnsson og Alexander Nybo, bidrage til en hård, men sund konkurrencesituation på målmandsposten, siger sportschef Peter Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie