De to scoringer af Dennis Rommedahl i Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Cypern fredag aften sender Brøndby-spilleren i fint selskab.
Det internationale sportssite goal.com har valgt danskeren til "rundens hold" sammen med blandt andre den tyske landsholdsmålmand Manuel Neuer og den franske Manchester City-spiller Samir Nasri.
Begrundelsen for valget af Dennis Rommedahl er kort og nøgtern.
- Dennis Rommedahl sørgede for, at Danmark stadig er i spil til kvalifikationen fra gruppe H ved at score to mål i 4-1-sejren over Cypern.
Goal.com har valgt følgende spillere til rundens hold, som er sammensat af spillere fra EM-og VM-kvalifikationen.
Målmand: Manuel Neuer (Tyskland).
Forsvar: Eliseu (Portugal), Vincent Kompany (Belgien), Diego Lugano (Uruguay) og Aleksandar Kolarov (Serbia).
Midtbane: Samir Nasri (Frankrig), Thomas Müller (Tyskland) Zvjezdan Misimovic (Bosnien-Hercegovina) og Dennis Rommedahl (Danmark).
Angreb: Loic Remy (Frankrig) og Gonzalo Higuain (Argentina).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned