Det irriterede Jakob Larsen grænseløst i første halvleg
NFH-træner Jakob Larsen var irriteret i første halvleg mod Skanderborg. Arkivfoto: EPA/ROBERT GHEMENT
Robert Ghement/EPA/Ritzau Scanpix
NFH vandt sikkert over Skanderborg, men var ikke ordentlig indstillet før pausen mod Skanderborgs store profil.
NYKØBING: NFH havde ikke de store problemer med at slå Skanderborg set over samtlige 60 spilleminutter, i onsdagens kamp i Kvindeligaen, der sluttede med en sejr på sikre 36-28.
Men i kampens indledning var træner Jakob Larsen slet ikke tilfreds.
- Det irriterede mig grænseløst, at vi ikke fik gjort nok ved deres nye landsholdsspiller Clara Bang. Vi var alt for passive, og lod hende komme ind på seksenhalvmeter og køre rundt med os. Det var simpelthen ikke godt nok, og det fik spillerne også at vide undervejs, lød det fra Jakob Larsen, der måske, lidt mod forventning, ikke talte med store bogstaver i pausen, på trods af, at NFH lod fem mål i træk gå ind, så Skanderborg kunne gå til pause foran med 18-17.
- Det var slet ikke nødvendigt at råbe højt. Spillerne vidste godt, at det ikke var godt nok, og havde selv snakket om tingene inden jeg kom ind i omklædningsrummet. Så det var mere en konstruktiv snak omkring at være fokuseret på Clara Bang, så hun ikke fik lov at gøre, hvad der passede hende.
- Det synes jeg lykkedes rigtig godt efter pausen, hvor de må gå i syv mod seks, for at score ti mål på en halvleg, og det er jeg meget tilfreds med. Vi fik vist den klasseforskel, der bør være efter pausen, konstaterede Jakob Larsen, der nu kan forberede sig på lørdagens Champions League-kamp på hjemmebane mod norske Storhamar.
- Det bliver en rigtig svær kamp mod et hold vi kender rigtig godt for sidste sæson, hvor vi tabte to gange med et mål. Det er ikke et hold med de store stjerner, men det er et rigtig godt kollektiv, der har spillet sammen igennem flere sæsoner, så taktisk er de sværere at forberede sig, end de hold vi har mødt tidligere i turneringen, lød det fra Jakob Larsen, der mod Skanderborg lod franske Kalidatou Niakaté sidde over.
- Men det var fuldt kalkuleret, så hun er klar mod Storhamar forsikrer Jakob Larsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned