DGI: For få kvinder er formænd i idrætsforeninger
Der er markant færre kvindelige end mandlige formænd i de danske idrætsforeninger, viser undersøgelse.
Det er mænd, der besætter de ledende poster i idrætsforeninger rundt omkring i Danmark.
Det viser en undersøgelse, som er foretaget af DGI, der har mere end 1,5 millioner medlemmer.
Over 1500 idrætsforeninger har deltaget i undersøgelsen. Den viser, at der sidder en mand i 71 procent af formandsstolene rundt omkring i idrætsforeningerne.
I blot 29 procent af foreningerne er formanden en kvinde, og det skal ændres. Det siger Birgitte Nielsen, næstformand i DGI.
- Ligestilling er en af topprioriteterne for DGI. Både i idrættens organisationer og i de enkelte idrætsforeninger skal bestyrelserne vise den mangfoldighed, der er blandt foreningernes medlemmer.
- Og vi skal tilstræbe, at der er så ligelig en kønsfordeling i bestyrelserne som muligt, siger Birgitte Nielsen i en pressemeddelelse.
Idrætsforeningerne mener, at den næststørste udfordring for dem er at rekruttere kvindelige ledere.
Det er kun overgået af udfordringen med at skaffe nye medlemmer.
- Det sætter nogle særlige krav til bestyrelsesarbejdet, hvis kvinderne skal være med. Det skal være effektivt, og der skal være udvikling, siger Birgitte Nielsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie