Der er lagt op til en dansk revanche mod Frankrig fredag aften i Brasilien. Danmark tabte kampen om at blive vært for VM i herrehåndbold i 2017. Værtskabet gik i stedet til Frankrig.
De danske håndboldkvinder møder netop Frankrig i VM-semifinalen fredag, og her kan den danske buddelegation få sig en moralsk revanche.
Trods afvisningen af Danmark som vært i 2017 sigter Dansk Håndbold Forbund (DHF) allerede nu mod at blive vært i 2019 i stedet.
- Vi vidste på forhånd, at kampen om værtskabet for herrerne i 2017 ville være utrolig svær at vinde.
- Men vi har sejret på den lange bane og kan nu komme igen med et bud på VM i 2019, siger DHF-formand, Per Bertelsen, i en pressemeddelelse.
- I mellemtiden kan vi glæde os over den store fremgang, dansk håndbold nyder lige nu både sportsligt og på eventsiden. I 2014 er Danmark vært for EM i herrehåndbold og i 2015 er det VM for kvinder.
- Desuden har vi også EM for U/19 piger i 2013. Vi glæder os til at kunne byde håndboldverdenen velkommen i Danmark. Og i morgen tager vi revanche over Frankrig, fastslår Per Bertelsen spøgefuldt.
Direktør for Sport Event Denmark, Lars Lundov, som har været med til at sikre Danmark adskillige store stævner og turneringer, mener, at budduellen gik som forventet.
- Frankrig var en ubetinget topfavorit. Men vores indsats har på ingen måde været forgæves.
- Vi har efterladt et solidt, professionelt og visionært aftryk med en super præsentation, der klart vil stille Danmark i en yderst gunstig situation i relation til en ansøgning om VM i 2019, vurderer Lars Lundov.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned