DHF-ledelse: EHF har ansvaret for EM-fadæse
Danmarks Håndbold Forbund (DHF) sender ansvaret for misforståelsen om antallet af VM-pladser ved håndbold-EM i Serbien videre til det europæiske håndboldforbund, EHF.
De danske håndboldledere var af den opfattelse, at der var tre ledige VM-billetter at spille om ved EM, men det blev allerede i juni måned ændret til to. Det betyder, at Danmarks kamp mod Rusland på lørdag er uden anden betydning end rent kosmetisk.
DHF oplyser, at en EHF-ansvarlig på et teknisk møde i Nis i forbindelse med slutrundens start fejlagtigt fortalte, at der var tre VM-billetter i spil.
- Han forklarede, at det var nødvendigt med en kamp om 5/6. pladsen, fordi den i tilfælde af at både Norge og Serbien kvalificerede sig til EM-semifinalerne kunne udløse en VM-plads til vinderen, lyder det fra pressechef i DHF, Finn Tage Jensen.
Da både Norge og Serbien er klar til semifinalerne, regnede de danske håndboldledere med, at en femteplads ville give en direkte VM-billet. En opfattelse de, ifølge DHF, delte med blandt andre den franske delegation.
- Franskmændene bekræfter sent torsdag aften, at de siden har været af den samme opfattelse af reglerne, som man har haft i den danske lejr, fortæller pressechefen.
De danske spillere og ledere blev først opmærksomme på misforståelsen, efter at Danmark torsdag aften havde slået Norge og dermed kvalificeret sig til kampen om femtepladsen mod Rusland.
Den kamp kommer nu udelukkende til at handle om, hvilken placering de to hold skal rejse hjem fra EM med.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie