Dideriksen misser medalje og bliver firer i OL-omnium
Amalie Dideriksen blev nummer fire i omnium efter et spændende pointløb, hvor danskeren dog manglede det sidste. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Greg Baker/Ritzau Scanpix
Cykelrytteren Amalie Dideriksen blev nummer fire i omnium ved OL i Tokyo.
Cykelrytteren Amalie Dideriksen blev nummer fire i omnium ved OL.
Dideriksen forsøgte sig i sidste disciplin, pointløbet, med et godt angreb, men havde slutteligt ikke de sidste kræfter til at holde hollandske Kirsten Wild bag sig.
Tidligere var det blevet til en ottendeplads i scratchløbet, en sjetteplads i tempoløbet og en tredjeplads i tredje disciplin, udskilningsløbet.
Dideriksen slutter på 103 point på fjerdepladsen, Kirsten Wild på 108 point.
Guldet gik til amerikanske Jennifer Valente med 124 point, mens japanske Yumi Kajihara sikrede sig bronze med 110 point.
25-årige Dideriksen rejser dog hjem fra Tokyo med den sølvmedalje, som hun vandt med makkeren, Julie Leth, i parløb.
Scratch er en samlet start på cykelbanen, hvor det ganske enkelt drejer sig om at komme først over målstregen efter 7,5 kilometer, og Dideriksen sluttede her som nummer otte efter akkurat at have undgået et voldsomt styrt.
I tempoløb handler det om at vinde omgange og sprinter undervejs, inden det hele kulminerer i den afsluttende spurt efter 30 omgange.
Dideriksen hentede en enkelt spurtsejr i tempoløbet og holdt sig derudover til i front og undgik modsat mange af de andre ryttere minuspoint for en tabt omgang.
I udskilningsløbet holdt danskeren sig flot ude af farezonen det meste af løbet, mens konkurrenterne faldt fra en efter en. Til sidst slap kræfterne dog op, og Dideriksen måtte se franske Clara Copponi løbe med sejren.
Før det afgørende pointløb var Dideriksen firer, og hun forsøgte at tage en omgang på feltet, men selv om hun fik selskab af Kirsten Wild lykkedes det ikke. Danskeren tog dog otte spurtpoint i løbet af sit angreb, og det bragte hende op på tredjepladsen.
I de to afgørende spurter, hvoraf den ene gav dobbeltpoint, kunne Dideriksen ikke holde sig fremme, og så spurtede Wild sig op på tredjepladsen.
Dideriksen var den sidste dansker i aktion ved OL i Tokyo, og Danmark slutter dermed på 11 medaljer - tre gange guld, fire sølvmedaljer og fire bronzemedaljer.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro