Diego Simeone afviser at sige undskyld til Daniel Wass
Daniel Wass kan se frem til at sidde ude i flere uger. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Danskeren blev tvunget til at spille videre med en skade, der har vist sig at være en ledbåndskade.
Atlético Madrid-cheftræner Diego Simeone har ikke fortrudt, at han havde travlt med at få Daniel Wass tilbage på banen, da danskeren lå i græsset med en skade i opgøret mod Barcelona i sidste uge.
- Nej, jeg har ikke sagt undskyld til ham. Ofte er der blot tale om et slag, der ikke er alvorligt. Forskellen denne gang var, at det var en skade, siger Simeone ifølge Reuters.
Den karismatiske træner skyndede på lægestaben og på Wass, som Simeone trak op fra jorden, så danskeren igen kunne komme på banen.
Siden har det vist sig, at Wass havde pådraget sig en ledbåndsskade i knæet, og da dommeren fløjtede af, smed han sig i græsset i store smerter.
Men det ændrer altså ikke på, at Simeone står ved sin måde at agere på.
- Jeg handlede, som jeg har gjort i ti år. Der er ikke noget nyt ved det, siger argentineren.
Både medspillere og modspillere kom Daniel Wass til undsætning efter slutfløjt. Barcelonas Ferran Torres, som var gået hårdt til Wass i forbindelse med skaden, var en af dem.
Det er endnu uvist, hvor længe skaden helt præcist vil holde den danske fodboldspiller ude. Simeone fortæller, at der i hvert fald er tale om et par uger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned