DIF-formand får international post efter kampvalg
Niels Nygaard får som næstformand i Den Europæiske Olympiske Komité (EOC) i fremtiden mere idrætspolitiske indflydelse. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv.
/ritzau/Jens Dresling/arkiv.
Niels Nygaard er valgt som næstformand i Den Europæiske Olympiske Komité, som står bag European Games.
Der var en stor international post til dansk idræt fredag i Zagreb.
Her blev formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, valgt som næstformand i Den Europæiske Olympiske Komité (EOC).
Det meddeler DIF i en pressemeddelelse.
Rollen som næstformand i EOC er en tung idrætspolitisk post, og Niels Nygaard blev valgt efter et kampvalg mod en hollandsk modkandidat.
- Jeg vil presse på, for at anbefalingerne i Den Internationale Olympiske Komités Agenda 2020 bliver indført i EOC's arbejde.
- Blandt andet anbefalingerne om good governance og bæredygtighed i forbindelse med afholdelse af store idrætsbegivenheder, siger Niels Nygaard i meddelelsen.
Den danske DIF-formand har siddet i komitéens bestyrelse siden 2013, men får nu mere indflydelse.
- Desuden vil jeg arbejde for et tættere europæisk samarbejde om aktiviteter, hvor idræt kan gøre en positiv forskel i samfundet. Her kan jeg bidrage med mine erfaringer fra Danmark, hvor vi har en af verdens mest idrætsaktive befolkninger, lyder det videre fra Nygaard.
Han har været DIF-formand siden 2007, og den nye post får ikke betydning for formandsposten i DIF.
EOC står blandt bag European Games.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned