Serbiske Novak Djokovic vandt i en flot finale i US Open over den forsvarende mester Rafael Nadal fra Spanien.
6-2, 6-4, 6-7 (3/7), 6-1 lød cifrene efter godt fire timers opslidende dyst, der var en gentagelse af sidste års finale i New York, hvor det var Nadal, der kunne løfte sejrstrofæet.
Det var dog den 23-årige Djokovic, der var førsteseedet i år, og det levede han fuldt op til i de to første sæt mod en meget defensivt spillende spanier.
Det var Djokovic, der hele tiden gik efter vinderslagene, og det tegnede til en finale i tre sæt.
Men i tredje sæt vågnede den forsvarende mester for alvor op, blev mere modig og vandt efter en tiebreak, efter at Djokovic havde haft chancen for at serve sejren hjem ved stillingen 6-5.
Men netop som man troede, at kampen kunne vende, var det tilsyneladende slut med med Rafael Nadals kræfter, og han virkede modløs, da Djokovic havde bragt sig foran med 3-0 i fjerde sæt.
Det var sjette gang, at de to mødtes i en finale i denne sæson - og sjette gang, at Novak Djokovic vandt.
Den unge serber er dermed oppe på fire grand slam-titler, mens Rafael Nadal har ti grand slam-triumfer på sit cv
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie