Djokovic tromler Nadal og vinder China Open igen
Djokovic tromler Nadal og vinder China Open igen Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Verdensetteren vandt sin sjette titel ved China Open, da han satte spanske Rafael Nadal på plads 6-2, 6-2.
Havde man håbet på spænding og en lige kamp, så kiggede man forgæves, da finalen ved China Open i tennis søndag blev spillet.
Her stod spanske Rafael Nadal ansigt til ansigt med verdensetteren Novak Djokovic, og serberen gav aldrig ved dørene i en finale, som han vandt overbevisende med 6-2, 6-2.
Med søndagens sejr nåede Djokovic op på sin sjette China Open-titel, da han også vandt turneringen i 2009, 2010, 2012, 2013 og 2014.
Sejren i Beijing betyder, at Djokovic i øjeblikket har krammet på Nadal. Djokovic har nu vundet syv af de to spilleres seneste otte opgør.
Djokovic og Nadal har i alt mødt hinanden 45 gange, og her kan Nadal dog stadig lune sig lidt ved, at han har hentet 23 sejre i den statistik mod Djokovic' 22 sejre.
Nadal har kæmpet for at finde formen og komme sig over skader i denne sæson, og han var igen uheldig og måtte efterses af en læge tidligt i andet sæt, da han fik problemer med den ene ankel.
Nadal valgte dog at fortsætte, selv om han var mærket af problemerne i resten af kampen. På dette tidspunkt var Djokovic for længst i kontrol efter at have vundet første sæt på 41 minutter.
Novak Djokovic har aldrig tabt en kamp i China Open og har hentet 29 sejre i træk i turneringen.
Den 28-årige verdensetter har i alt vundet 56 turneringer i karrieren - de otte er hentet i denne sæson og indeholder også sejrene i Australian Open, Wimbledon og US Open.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie