Den ny verdensetter Novak Djokovic vandt sin første Wimbledon-titel i karrieren efter sejr på 6-4, 6-1, 1-6 og 6-3 over den forsvarende mester, Rafael Nadal.
Det blev dermed en skidt weekend for Nadal, som også mister førstepladsen på verdensranglisten, når den ny liste offentliggøres mandag af tennisforbundet ATP.
Og oveni hatten måtte Nadal også lide den tort at afgive titlen til sin i øjeblikket værste rival.
Nadal havde inden Wimbledon-finalen tabt fire ATP-finaler i træk til Djokovic. Alle i år, men det femte nederlag på stribe var det, som gjorde mest ondt på spanieren.
Det var det, fordi det skete i grand slam-turneringen Wimbledon, hvor Nadal faktisk ikke havde tabt en kamp i Wimbledon siden 2007.
Første sæt var meget lige, men Djokovic var effektiv til at udnytte sin eneste breakbold i sættet, og det var nok til komme foran 1-0 i sæt efter 41 minutter.
Djokovic gjorde, hvad der passede ham i andet sæt. Serberen var fuldstændig spilstyrende og tvang Nadal rundt på Centre Court som en marionetdukke.
Med to sæt nede fik Nadal dog hevet sig mentalt op med nogle tilråb til sig selv, og pludselig var det Djokovic, der blev drevet rundt i manegen.
Det kunne dog tyde på, at Djokovic tog sig en lille slapper og smed tredje sæt væk, for i fjerde var han tilbage i den styrende dirigentrolle igen.
Djokovic har kun tabt én kamp i år, og det var i semifinalen ved French Open til Roger Federer. Men ellers har serberen været totalt urørlig i år.
Nadal har i karrierens løb vundet 10 grand slam-turneringer, mens Djokovic med sejren i Wimbledon nu har tre grand slam-titler.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie