Det ser ualmindelig sort ud for Alberto Contador og Saxo Bank-Sungard, efter holdets spanske Tour-håb tabte næsten fire minutter til etapevinderen Andy Schleck på Tourens 18. etape.
Men holdkammeraten Chris Anker Sørensen holdt hovedet højt trods nedturen.
- Jeg er ikke skuffet. Når benene ikke er der, så er de der ikke. Jeg ville have været skuffet, hvis vi bare havde ligget nede bagved uden at køre, siger Chris Anker Sørensen.
Hjælperen erkender, at det ser svært ud, efter Alberto Contador blev sat med 3,50 minutter på den hårde etape.
- Touren er ikke slut. Der er en dag i morgen, men det bliver selvfølgelig svært, siger Chris Anker Sørensen.
Danskeren var fuldstændig tømt for kræfter, da han nåede toppen af Col du Galibier.
- Jeg er pissetræt. Jeg er helt færdig. de sidste kilometer lå jeg bare og talte centimeter, siger Saxo Bank-Sungards hjælperytter.
Danskeren blev sat til at arbejde allerede i bunden af Col du Galiber, fordi Andy Schleck øgede ude foran.
- Det var flot kørt af Andy - stor cadeau til ham. Jeg lå bagved og prøvede at hente ham, men han øgede bare, siger Chris Anker Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned