Dolberg-drøn sætter Ajax i gang i sejr over Willem II
Kasper Dolberg (i midten) var på pletten og bragte Ajax foran 1-0 i 2-0-sejren lørdag aften over Willem II. Foto: Stanley Gontha/Ritzau Scanpix
Stanley Gontha/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg hamrede Ajax foran 1-0, da klubben lørdag aften slog Willem II 2-0 i Æresdivisionen.
Kasper Dolberg satte Ajax i gang, da klubben på hjemmebane lørdag aften besejrede Willem II 2-0.
Sejren sikrede Ajax tre point på andenpladsen i rækken, hvor PSV Eindhoven er tophold med 33 point.
Ajax følger efter med 28 point, efter at begge hold har spillet 11 kampe i sæsonen.
Kasper Dolberg var hurtig til at bringe Ajax foran i opgøret.
Den danske angriber sendte bolden i mål uden for feltet, da han ikke betænkte sig efter David Neres' pasning på tværs efter 11 minutter.
Bolden trillede hen til danskeren, som afsluttede første gang, og bolden drønede i mål til 1-0.
11 minutter senere sørgede Frenkie de Jong for 2-0 med en flad afslutning, efter at Ajax igen havde udspillet Willem II-forsvaret.
Lasse Schöne var også med i opgøret for Ajax, og den 32-årige landsholdsspiller lod sig udskifte efter 67. minutter.
Scoringen var 21-årige Dolbergs fjerde ligamål i denne sæson, hvor han har fået spilletid i seks kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned