Dommer får tre måneders karantæne for at sparke spiller
Tony Chapron burde have uddelt et rødt kort til sig selv, men gav det i stedet til en Nantes-spiller. Foto: Scanpix/Loic Venance
Scanpix/Loic Venance
Tony Chapron kommer ikke til at dømme de næste tre måneder. Dommeren får karantæne for at sparke spiller.
Fodbolddommeren Tony Chapron blev midt i januar verdenskendt for en bizar hændelse under en kamp mellem Paris Saint-Germain og Nantes, hvor han sparkede en Nantes-spiller.
Handlingen koster nu dommeren tre måneder i skammekrogen, meddeler disciplinærkomitéen for Frankrigs bedste fodboldrække ifølge AFP.
Episoden skete, da PSG i slutminutterne fik en kontrachance til Kylian Mbappe. I det hidsige tilbageløb fik Nantes-spilleren Diego Carlos væltet dommer Chapron, som krydsede ind i Diego Carlos' løbebane.
Dommeren følte angiveligt, at det var bevidst fra Nantes-spillerens side, og liggende på græsset sparkede han ud efter Diego Carlos, da spilleren var på vej forbi.
Farcen nåede sit klimaks, da Tony Chapron trak et gult kort op ad lommen og viste det til Diego Carlos for episoden. Da spilleren havde et gult kort i forvejen, blev det andet gule kort fulgt op af et rødt kort.
Det førte til store protester fra Nantes-spillerne, som efter kampen også var målløse over dommerens opførsel.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned