Dopingprøve gav svensk skiskytte blodforgiftning
Optakten til sæsonen har været alt andet end optimal for Jesper Nelin. (Arkivfoto). Foto: Hendrik Schmidt/Ritzau Scanpix
Skiskytten Jesper Nelin blev syg efter en rutinemæssig dopingtest og døjede længe med følger.
En umiddelbart harmløs dopingtest fik i foråret uventede konsekvenser for den svenske skiskytte Jesper Nelin.
Det skriver det svenske medie Expressen.
32-årige Nelin var på hospitalet for at afgive en rutinemæssig blodprøve som en del af sine antidopingforpligtelser, men nogle dage senere fik han en reaktion.
- Jeg var der på en onsdag, og om lørdagen kunne man se på armen, at noget var galt.
- Det var uheldigt. Det må ikke ske, siger han til Expressen.
Blodårene på armen var blevet sorte, og skiskyttens far, der selv er læge, konstaterede, at der var tale om blodforgiftning. Med det samme gav han sønnen antibiotika, og nogle dage senere blev det bedre.
- Jeg var ret langt nede, efter at det skete, og starten på sommeren var dårlig, forklarer Jesper Nelin.
World Cup-sæsonen begynder i slutningen af november, og Nelin har i store dele af forberedelserne døjet med eftervirkningerne af blodforgiftningen.
- På den første højdetræningslejr i Lavaze i Italien var det tungt. Jeg kunne stadig godt gennemføre sessioner med høj intensitet, men så snart jeg slappede af, var det svært at holde pulsen oppe, beretter Jesper Nelin.
Nelin har som en del af det svenske hold vundet guld i stafet ved OL og VM.
Tidligere på året kom han for første gang på podiet i en individuel World Cup-konkurrence, da han blev treer i Oslo.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned