Dopingskandale får skiskytter til at boykotte Rusland
Martin Fourcade opfordrede i oktober til masseboykot af næste års World Cup i russiske Tjumen. Opfordringen bliver onsdag bakket op af det tjekkiske forbund. (Arkivfoto). Foto: AP/Petr David Josek
AP/Petr David Josek
Mistanke om doping blandt russiske skiskytter får Tjekkiet til at boykotte World Cup i Rusland.
Mistroen til russiske skiskytter breder sig ovenpå den seneste dopingrapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada).
Den franske OL-guldvinder, Martin Fourcade, har for længst opfordret til masseboykot af næste års World Cup i russiske Tjumen.
Opfordringen bliver onsdag bakket op af det tjekkiske forbund.
- Jeg kan ikke forestille mig, at løbet bliver til noget af den simple grund, at ingen skiskytter vil rejse derover, siger forbundets chef, Jiri Hamza, til avisen Dnes.
- Der kommer ingen tjekker derover. Det er vi helt enige om, fastslår han.
31 russiske skiskytter mistænkes for at være indblandet i den store dopingskandale, der i 2015 og 2016 er blevet afsløret i russisk sport i to Wada-rapporter.
Chefen for det tjekkiske forbund mener, at World Cuppen til marts bør afholdes et andet sted end Rusland.
- Det er på tide, at nogen siger noget højt og tydeligt. Frem til nu er der kun blevet talt i krogene, siger Jiri Hamza.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned