Dortmund-profil vil ikke forlænge sin kontrakt
Borussia Dortmunds midtbaneprofil Ilkay Gündogan vil ikke forlænge sin kontrakt, som udløber om et år.
Fodboldklubben Borussia Dortmund mister Ilkay Gündogan senest efter næste sæson.
Klubben har på sin officielle twitter-profil torsdag meldt ud, at midtbanespilleren har sagt nej tak til en kontraktforlængelse.
- Borussia Dortmund og midtbanespilleren Gündogan vil ikke arbejde sammen efter 30. juni 2016. Gündogan har besluttet ikke at forlænge sin kontrakt, lyder det på twitter fra Dortmund.
Ilkay Gündogan har været i Dortmund, siden han kom fra Nürnberg i 2011, og han var en væsentlig del af succesen i 2012, hvor Borussia Dortmund vandt både det tyske mesterskab og pokalfinalen.
Han har været ude med en langvarig rygskade, men gjorde for nylig comeback på det tyske landshold.
Ilkay Gündogan har på det seneste været rygtet på ønskelisten i Manchester United.
Borussia Dortmunds ledelse skal således også nu beslutte, om man vil sælge ham eller lade ham gå transferfri til næste sommer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned