Dortmund smider sejren væk mod tophold
Dortmund havde sejren inden for rækkevidde, men måtte nøjes med 2-2 hjemme mod Wolfsburg.
Det kører ikke rigtig for Borussia Dortmund i Bundesligaen i denne sæson.
Det blev endnu en gang åbenbaret onsdag aften, da klubben måtte nøjes med 2-2 hjemme mod Wolfsburg.
Ganske vist ligger gæsterne nummer to i Bundesligaen, men kriseramte Dortmund burde have sikret sejren, da Ciro Immobile cirka et kvarter før slutfløjtet hamrede 2-1-scoringen i mål.
Det burde have været sejrsmålet, men fem minutter før tid fik Naldo alt for let lov til at heade 2-2-udligningen i mål.
Pierre-Emerick Aubameyang bragte Dortmund foran efter otte minutter, men Kevin de Bruyne udlignede efter en halv times spil for Wolfsburg, som igen var uden Nicklas Bendtner i truppen.
Wolfsburg er nummer to med 31 point for 16 kampe, 11 point færre end Bayern München.
Dortmund er tredjesidst med 15 point.
Borussia Mönchengladbach er nummer tre med 27 point efter en sejr på 4-1 hjemme over bundholdet Werder Bremen.
Eintracht Frankfurt viste god moral i hjemmekampen mod Hertha Berlin, der endte 4-4.
Gæsterne kom foran 3-0 og førte 4-2 før de afsluttende minutter, hvor Frankfurts Alexander Meier sikrede et point med to scoringer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned