Dortmund-stjerne om ny straf: Forstår det virkelig ikke
Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang må sidde udenfor, når klubben møder Stuttgart fredag aften. Foto: /ritzau/AP/Peter Steffen/arkiv
/ritzau/AP/Peter Steffen/arkiv
Pierre-Emerick Aubameyang har ingen forståelse for, at han er vraget, fordi han kom for sent til træning.
Dortmund-angriberen Pierre-Emerick Aubameyang har svært ved at kapere, at han endnu engang er blevet vraget til en kamp af disciplinære grunde.
Ifølge Bild kom målskytten 20 minutter for sent til den afsluttende træning forud for fredagens bundesligakamp mod Stuttgart. Træner Peter Bosz reagerede ved at stryge ham fra kamptruppen til opgøret.
Det er anden gang i sin Dortmund-tid, at Aubameyang bliver sat af holdet, fordi han ikke har opført sig efter klubbens forskrifter.
For et år siden blev han suspenderet efter en shoppingtur til den italienske modeby Milano, som gaboneseren ellers havde fået forbud mod.
Hvor Aubameyang har forståelse for sin første karantæne, mener han, at det er ganske urimeligt, at han nu skal straffes for ikke at overholde tiden.
- Efter Milano-sagen kunne jeg forstå, hvorfor jeg blev suspenderet, fordi jeg havde modsat mig en ordre.
- Men denne gang forstår jeg det virkelig ikke. Jeg ville ikke komme for sent, siger Pierre-Emerick Aubameyang til Bild.
Da klubben sidste år satte angriberen i skammekrogen, skete det i en Champions League-kamp mod portugisiske Sporting.
Aubameyang vendte tilbage til holdet i den efterfølgende bundesligakamp mod Hamburger SV, hvor han scorede fire gange.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie