Dortmund-træner: Vi kompenserer med passion
Mens det går elendigt i Bundesligaen, er Borussia Dortmund helt ustyrlig i Champions League.
Borussia Dortmund er fortsat som nat og dag i henholdsvis den hjemlige liga og Champions League.
Mens storklubben ligger næstsidst i Bundesligaen, sikrede holdet sig avancement til Champions Leagues 1/8-finaler efter den fjerde sejr på stribe. Tirsdag vandt holdet 4-1 hjemme over tyrkiske Galatasaray.
- Vi spillede meget disciplineret og havde alt under kontrol fra det første minut, siger træner Jürgen Klopp ifølge AFP.
Hans spillere sprudlede på ny i europæisk sammenhæng og har vundet sine fire kampe med sammenlagt 13-1.
- Vi forsvarede os godt, og når vores taktiske plan ikke virkede helt, kompenserede vi med passion og scorede nogle flotte mål, siger Klopp.
Dortmund er i den pudsige situation at have hentet 12 point i fire europæiske kampe, mens høsten i Bundesligaen lyder syv point i 10 kampe.
Tyskerne har fem point ned til Arsenal på andenpladsen i gruppe D og er storfavorit til at vinde den.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie