Dortmunds træner jubler efter tysk triumf: Det var svært
Borussia Dortmund kom sejrrigt ud af det første opgør i sæsonen mod Bayern München i den tyske Super Cup.
Borussia Dortmunds træner, Lucien Favre, kalder sejren på 2-0 over Bayern München i den tyske Super Cup for meget svær.
- Vi ville virkelig gerne vinde kampen, og det var meget svært.
- Bayern var meget stærke og havde bolden meget. Vi vidste, at vi skulle spille på kontraangreb, og det gjorde vi rigtigt godt, siger Lucien Favre.
Bayerns tyske landsholdsmålmand Manuel Neuer måtte se sig passeret to gange i anden halvleg. Først af Dortmunds spanske angriber Paco Alcácer efter 48 minutter, og 20 minutter før tid scorede det engelske stortalent Jadon Sancho til slutresultatet 2-0.
- Vi gav sejren til Dortmund ved at lave for mange fejl.
- Vi stod selv for fejlene og gav dem boldbesiddelse, og derfor indkasserede vi målene, siger Manuel Neuer.
Dortmunds tyske angriber Marco Reus håber, at sejren kan tages med ind i den kommende sæson, hvor holdet skal forsøge at overtage tronen fra Bayern, der har vundet det tyske mesterskab de seneste syv sæsoner.
- Hvis det fortsætter sådan her resten af sæsonen, tager jeg det gerne med. Det var en god start på sæsonen.
- Men vi skal huske, at kampen i dag ikke er en rigtig standard for sæsonen, siger Marco Reus.
Dortmunds seneste tyske mesterskab var i 2012, hvor den nuværende Liverpool-manager, Jürgen Klopp, stod i spidsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned