Det blev en dramatisk affære, da Caroline Wozniackis modstander i anden runde af WTA-turneringen i Stuttgart tirsdag blev fundet.
Russeren Anna Chakvetadze kollapsede ifølge sporten.tv2.dk på banen ved stillingen 4-4 i tredje sæt af kampen mod slovakken Zuzana Kucova, som følgelig vandt kampen, selv om det lykkedes Chakvetadze at komme til sig selv.
Det er blot to måneder siden, at Anna Chakvetadze fik et ildebefindende og måtte afbryde en kamp mod Caroline Wozniacki i Dubai.
Zuzana Kucova, som nu møder Wozniacki, kom kun med i hovedturneringen som en såkaldt lucky loser fra kvalifikationen, fordi belgieren Yanina Wickmayer trak sig.
28-årige Zuzana Kucova er nummer 133 på WTA-ranglisten, som toppes af Wozniacki. Danskeren var oversidder i første runde af den tyske grusturnering.
De to har endnu ikke mødt hinanden på WTA-touren. /ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned