Når Morten "Duncan" Rasmussen engang skal sidde med børnebørnene på skødet, kan angriberen passende fortælle historien om dengang, han blev sat til at passe målet for Sivasspor i den bedste tyrkiske fodboldrække.
Det surrealistiske scenarie udspandt sig søndag da Sivasspor's førstemålmand fik marchordre midt i anden halvleg af hjemmekampen mod Eskisehirspor.
På det tidspunkt var Sivasspor allerede bagud 0-3, og Morten "Duncan" Rasmussen blev sat til at vogte målet i den resterende del af kampen.
Den 26-årige angriber, som er på et lejeophold fra skotske Celtic, blev sendt på mål iført en trøje uden nummer, men det lod ikke til at påvirke ham.
"Duncan" var på vej til at holde målet rent, da han kort før tid begik et straffespark, som han tilsyneladende ikke var enig i.
I hvert fald tog den vikarierende målmand sig til hovedet over kendelsen, og han fik oven i købet et gult kort.
Morten "Duncan" Rasmussen var chanceløs ved straffesparket, hvor han kastede sig til den forkerte side.
Med 0-4-nederlaget er Sivasspor sidst i den bedste tyrkiske række.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie