Duplantis forbedrer sin 20 dage gamle verdensrekord
Armand Duplantis er ustoppelig og har nu forbedret verdensrekorden ti gange i løbet af sin karriere. Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters
5. august slog Armand Duplantis verdensrekord i stangspring ved OL. 20 dage senere slog han så den.
Armand Duplantis fortsætter sit onemanshow i stangspring. Efter at have taget guld og sat verdensrekord ved OL tidligere på måneden overgik svenskeren igen sig selv søndag.
Ved Diamond League-stævnet i Polen kom Duplantis over 6,26 meter. Det er én centimeter højere, end den rekord han satte for 20 dage siden ved OL i Paris.
Det var tiende gang, den 24-årige svensker slog verdensrekorden. De ni af gangene er det hans egen, han har slået.
Sin unge alder til trods har fænomenet Duplantis allerede to olympiske guldmedaljer, to VM-guldmedaljer udendørs, samme antal indendørs og tre EM-titler.
Ligeledes har han vundet den samlede Diamond League-konkurrence de seneste tre år.
I år har Duplantis vundet samtlige konkurrencer, han har stillet op i.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned