EfB-sportschef: Truppen er ikke bred nok til Europa
Esbjerg måtte nøjes med 0-0 mod FC Nordsjælland, men ligger stadig nummer tre. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Jimmi Nagel påpeger, at der skal handles ind, hvis klubben kommer til at spille europæisk efter sommerferien.
I Esbjerg budgetterer klubben af økonomiske årsager med spillersalg.
Ifølge EfB-sportschef Jimmi Nagel er klubben klar til at sælge mindst en profil til sommer, og det er der gode muligheder for efter en imponerende sæson.
Klubben ligger efter mandagens 0-0-kamp mod FC Nordsjælland til bronzemedaljer med tre runder tilbage af mesterskabsslutspillet, og den tredjeplads udløser en plads i Europa League-kvalifikationen.
Spørgsmål: Med et muligt europæisk fodboldeventyr in mente, er truppen så god og bred nok til Europa Cup-fodbold?
- Alle kan se, at vores trup ikke er super bred, og hvis vi sælger nogle, så skal der også hentes nogle ind, men i dag var ikke dagen, da vi solgte os selv, siger Jimmi Nagel.
Spørgsmål: I vil ikke rigtig købe spillere til sommer. Er det ikke svært at sælge spillere til flere millioner og finde den samme kvalitet eller bedre i transferfrie spillere?
- Ikke hvis man har gjort sit hjemmearbejde godt nok. Vi har brugt flere år på scouting, så vi kan også finde de næste, der skal tage over, uden at bruge mange penge på dem.
Spørgsmål: I har to ældre spillere i midterforsvaret, Markus Halsti og Rodolph Austin. Er det en position, I kigger særligt på i det kommende transfervindue?
- Nej, ikke som det ser ud lige nu. Overordnet set er Halsti og Austin fitte, og Jeppe Brinch kom ind i dag og gjorde det fantastisk. Jacob Lungi kan også spille dernede, og så har vi nogle unge, der er på vej.
Spørgsmål: Det er mere på de offensive positioner?
- Ja. Der orienterer vi os på, hvad der sker, siger sportschefen.
Et oplagt salgsemne kunne være målmand Jeppe Højbjerg, der har haft en god sæson med masser af clean sheets.
Højbjerg ved ikke, hvad der kommer til at ske efter sommerferien.
- Det kan jeg ikke svare på. Det forringer ikke min situationen at holde nullet igen. Jeg har lige forlænget min kontrakt med tre år, så jeg bliver nok ikke billig. Nu må vi se - alt kan ske i fodbold, siger Højbjerg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned