Eggert: Komplet fransk hold har spillet sig varmt
Det franske håndboldlandshold har ifølge Danmarks venstrefløj Anders Eggert spillere i verdensklasse på alle positioner.
Selv om franskmændene startede EM stærkt, så mener Eggert, at søndagens finalemodstandere bare er blevet bedre og bedre, som turneringen er skredet frem.
- Det er et komplet hold, og det har det været gennem 10 år nu.
- De har nogle profiler, som er helt markante. Nikola Karabatic er den helt fremtrædende figur, siger Anders Eggert og nævner nogle af de andre stjerner, som danskerne skal tage sig i agt for.
- Thierry Omeyer står stærkt på målet. Luc Abalo på den ene kant er fuldstændig utilregnelig. Michael Guigou er den solide type på den anden kant. De har også Cedric Sorhaindo.
- Det er bare verdensklasse hele vejen rundt, men det skal de også have for at komme i en EM-finale, mener Eggert.
Danmark slog fredag Kroatien 29-27 i semifinalen, mens Frankrig besejrede Spaniens verdensmestre.
Semifinalerne har dog ikke givet Anders Eggert noget svar på, hvem der er bedst af Danmark og Frankrig. Heller ikke kampene i det indledende gruppespil har gjort ham klogere.
- Frankrig slog Kroatien i gruppespillet, men jeg håber ikke, at de er bedre end os.
- Jeg gættede med, da Kroatien mødte Frankrig i gruppespillet, og dér så Kroatien stærke ud. Jeg så lidt en fordel til dem, men så vandt Frankrig kampen.
- Efter det synes jeg, at franskmændene er blevet bedre og bedre. Det kendetegner dem lidt, at de gør det, der skal til, og nu er de for alvor blevet varme, siger Anders Eggert.
Finalen mellem Danmark og Frankrig bliver spillet i Boxen i Herning søndag klokken 17.30.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned