Ehlers bidrager med scoring i NHL-storsejr
Nikolaj Ehlers er oppe på 22 mål i denne sæson. Foto: Scanpix/Terrence Lee
Scanpix/Terrence Lee
Nikolaj Ehlers scorede en enkelt gang, da Winnipeg Jets på hjemmebane slog Colorado Avalanche i NHL-ligaen.
Den danske ishockeyforward Nikolaj Ehlers bragte natten til lørdag dansk tid sin pointtotal op på 41 i denne sæson i NHL-ligaen.
Ehlers tegnede sig således for én scoring, da Winnipeg Jets på hjemmebane slog Colorado Avalanche med 6-1.
Danskerens sæsonstatistik lyder nu på 22 mål og 19 assister.
Ehlers befandt sig en god position foran mål, så han kunne rette et skud fra Tyler Myers i netmaskerne til 5-0. Da var der spillet fem minutter af tredje periode.
Winnipeg vandt første periode med 1-0, og satte tingene på plads med yderligere tre mål i anden periode.
Efter Ehlers' scoring kom hjemmeholdet også på 6-0, inden Colorado fik lov at pynte på slutresultatet.
Winnipeg kom dermed på 77 point i denne sæson, hvilket blot tre NHL-hold har gjort bedre.
Knap så godt kørende er Columbus Blue Jackets, der med danske Oliver Bjorkstrand tabte 1-2 på hjemmebane til Philadelphia Flyers efter overtid.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned