- Når Bjarne kommer sig over den aller værste skuffelse, så rejser han sig igen. Han har før været i store problemer, men han kan trods alt skimte det lys, der hedder, at fra 5. august er tavlen visket ren.
- Og så kan samarbejdet med Contador forhåbentlig fortsætte i årene fremover, siger Thomas Bay.
Han henviser til, at Contador mandag af den internationale sportsdomstol (CAS) blev kendt skyldig i brug af det forbudte stof clenbuterol under sin Tour de France-sejr i 2010.
Med tilbagevirkende kraft kan Contador dog køre igen til august i år. Til gengæld mister han alle resultater i karantæneperioden, og det inkluderer Tour-sejren i 2010 og Giro d'Italia-triumfen sidste år.
Contador skiftede til Team Saxo Bank fra 2011-sæsonen, men det var først efter, at kontrakten mellem parterne var underskrevet, at dopingsagen så dagens lys.
- Contador kom til holdet med en dårlig sag, så Riis og Contador har aldrig haft en god start på samarbejdet. Det kan de få til august, hvor de kan begynde på en frisk.
- Jeg tror, at Bjarne er blevet så glad for at arbejde med Contador, så Bjarne i hvert fald selv gerne vil fortsætte samarbejdet med Contador - også ud over denne sæson, vurderer Thomas Bay.
Contadors kontakt med Riis' hold udløber efter denne sæson.
Thomas Bay tror, at Bjarne Riis står over for en tung tid i de næste måneder.
- Hele planen for Bjarne Riis i år var, at der skulle satses på Alberto Contador i Tour de France, og set i det lys bliver det næste halve år op ad bakke for holdet. Alle planer skal revurderes, når nu Contador ikke kan køre Touren, siger Thomas Bay.
Pudsigt nok er det Bjarne Riis selv, som med mandagens dom får Tour-sejren for 2010, hvor Andy Schleck, som dengang kørte for det danske hold, blev toer i løbet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned