Ekstra dommere skal redde omstridt tysk videoprojekt
Den tidligere topdommer Hellmut Krug blev tidligere på ugen fyret som chef for videodommerne. Foto: /ritzau/AP/Marcel Kusch/arkiv
/ritzau/AP/Marcel Kusch/arkiv
Fodboldforbundet indsætter fremover to videodommere i hver kamp i den tyske Bundesliga.
Antallet af videodommere i den tyske Bundesliga bliver fordoblet fra næste spillerunde.
Fremover vil der til hver kamp være to i stedet for én videodommer til at gå vanskelige og kampafgørende situationer efter i sømmene.
Dermed reagerer Det Tyske Fodboldforbund (DFB) på de massive problemer, som forsøget med videodommere i den bedste fodboldrække har skabt.
Adskillige klubber har udtalt sig negativt om systemet og de folk, der styrer det.
I mandags blev chefen for videoprojektet, den tidligere topdommer Hellmut Krug, sat fra bestillingen, efter at storavisen Bild havde anklaget ham for at blande sig i de enkelte videodommeres afgørelser.
Nu opjusterer man altså bemandingen i forsøget på at mindske antallet af fejldomme.
- Én kigger omstridte situationer igennem, og én holder øje med det videre kampforløb, lyder planen fra den nye projektleder, Lutz Michael Fröhlich.
Han forventer ikke, at videodommersystemet bliver skrottet i vinterpausen, som flere af Bundesligaens aktører ellers har opfordret til.
- Det er problemer, men projektet er helt sikkert ikke mislykkedes. Nu er det op til alle - dommere, klubber, fans og medier - at hjælpe det videre, siger Fröhlich.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned