Elitesportscenter er tættere på at blive en realitet
Team Danmark og DIF har besluttet at løfte visionen om at bygge et nationalt elitesportscenter i København.
Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har siden 2017 arbejdet på at videreudvikle idéen om et nationalt elitesportscenter, og nu er det kommet et skridt nærmere.
Således har Team Danmark og DIF på et fælles bestyrelsesmøde besluttet at løfte visionen om at bygge et nationalt elitesportscenter i København. Det skal gøres til en helhedsløsning, der inddrager hele landet.
Sådan skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.
- Vi har haft en meget konstruktiv og positiv dialog med en lang række interessenter, og vi er kommet i mål med meget mere, end hvad vi kunne håbe på.
- Jeg er stolt og glad over den opbakning, der er til dansk eliteidræt fra både forskningsmiljøerne og de kommuner, der gerne vil være med til at løfte talent- og elitearbejdet i Danmark, siger Team Danmark-direktør Lone Hansen.
Projektet skal blandt andet finansieres igennem en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til Team Danmark. Bevillingen fra december på 100 millioner kroner er målrettet til forskning i eliteidræt.
Den er delt sådan op, at 50 millioner er målrettet investering i forskning, og de resterende 50 millioner er målrettet investeringer i specialfaciliteter i københavnsområdet, hvor de fleste verdensklassemiljøer hører hjemme.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned