Emily Pedersen topper i Florida trods tur i vandet
Emily Pedersen lavede fredag otte birdies og tre bogeys på sin anden runde i The Annika. Foto: Julio Aguilar/Ritzau Scanpix
En afsluttende tur i vandet skabte ærgrelse, men Emily Pedersen fører LPGA-turnering i Florida.
Ærgrelsen lyste ud af Emily Pedersen, da hun fredag afsluttede sin anden runde i LPGA-turneringen The Annika i Florida.
Hun havde således netop været en tur i vandet på sit 18. hul og var tydeligt utilfreds med sig selv, selv om der absolut ikke har været meget grund til det i de seneste dage.
27-årige Pedersen reddede sig således en bogey på 18. hul med et glimrende put og sluttede dermed anden runde i fem slag under banens par.
Og det er nok til at føre samlet med to slag til nærmeste forfølger, japanske Minami Katsu, med en samlet score på 12 slag under par efter to runder.
Størstedelen af feltet manglede at spille anden runde færdig, da Pedersen gik i klubhuset, men ingen af de efterfølgende overgå eller spille sig helt op i hælene på danskeren.
Kun én dansker har tidligere vundet en turnering på LPGA Tour, der er verdens stærkeste tour for kvinder.
Det gjorde Nanna Koerstz Madsen i marts 2022, da hun strøg til tops i Honda LPGA Thailand og scorede et beløb svarende til 1,6 millioner kroner for bedriften.
Godt dobbelt så meget er der til vinderen i årets The Annika.
Netop Koerstz Madsen var også i feltet i Florida, men hun klarede med sin samlede score svarende til banens par akkurat ikke cuttet.
Nicole Broch Estrup sneg sig med et slag under par til gengæld med til weekendens runder.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie