En god Vind i Aarhus
Ditte Vind står i aften ansigt til ansigt med mange NFH'ere, som hun vandt det danske mesterskab sammen med i sidste sæson. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Tidligere NFH-målvogter tilskrives en stor del af æren for jyske overraskelser.
NFH spiller i aften den fjerde kamp på otte døgn, når de danske håndboldmestre møder Aarhus United på udebane.
I den jyske hovedstad ser cheftræner Heine Eriksen og hans spillere frem til kampen.
- Vi glæder os til at tage imod de danske mestre og deres supportere i den gamle stadionhal i Aarhus, siger Heine Eriksen.
Her leverede Aarhus United tirsdag i sidste uge et bemærkelsesværdigt resultat, da Silkeborg-Voel blev besejret 32-26.
Sejren i sig selv var overraskende. Pausestillingen 19-6 var sensationel.
- Vi spillede en vanvittig flot første halvleg. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at vi kunne gøre det så godt, siger Heine Eriksen.
En god NFH-bekendt havde en afgørende finger med i spillet.
Ditte Vind, som repræsenterede NFH i sidste sæson, stod blændende i Aarhus-målet de første 30 minutter.
- Ditte har gjort det rigtig fint hos os, hvor hun er blevet førstemålmand, afslører Heine Eriksen.
Med andre ord - der blæser en god Vind i Aarhus.
NFH må i aften undvære venstrefløjen Lærke Nolsøe Pedersen, der beskadigede den ene ankel i Rumænien.
Kampen i Ceres Park fløjtes i gang klokken 18.30, og der er mulighed for at følge kampen direkte på Radio SydhavsØerne.
Læs mere om Heine Eriksens forventninger til aftenens kamp i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned