Shohei Ohtanis rekordkontrakt på 700 millioner dollar med Los Angeles Dodgers er ifølge amerikanske medier skruet ret specielt sammen.
* Fra 2024 og de ti år frem, hvor han spiller for Dodgers, får han kun to millioner dollar om året i løn fra klubben.
* Fra 2034, når kontrakten er udløbet og Ohtani er 39 år gammel, og frem til 2043, hvor han vil være 49 år, modtager han til gengæld 68 millioner dollar om året fra Dodgers.
Ifølge medier er det Ohtani selv, som har ønsket den konstruktion. Med ligaens lønloft for alle hold betyder den anderledes kontrakt, at Dodgers har et økonomisk råderum i Ohtanis kontraktperiode til at bygge et stærkt hold til at jagte World Series-titlen i MLB.
Ohtani skal da heller ikke leve for to millioner dollar om året de næste ti år. Ved siden af lønnen fra klubben tjener han angiveligt i omegnen af 50 millioner dollar om året fra sponsorater.
I sine seks sæsoner hos Los Angeles Angels tjente han samlet omkring 42 millioner dollar.
Kilde. The Athletic og CNBC.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned