Der er fest søndag aften hjemme hos Michael Damgaards far Benny Damgaard i Nebbelunde efter herrelandsholdet vandt OL guld.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
- Jeg er så stolt så stolt. Det er så fantastisk.
Gennem telefonen kan man fornemme, at Benny Damgaard er meget stolt af både sin søn og hele det danske herrehåndbold landshold, som søndag aften spillede sig til en guldmedalje ved OL i Rio.
Stemmen er lidt hæs. - Jeg har måske råbt lidt ...
Da Ol startede, var der måske ikke den store tiltro til, at det ville ende med en guldmedalje til herrelandsholdet. Men allerede inden kampen, var Benny Damgaard sikker.
- Jeg oddsede 200 kroner søndag eftermiddag på, at de vandt. Og det gjorde de, siger han fra stuen hjemme i Nebbelunde, hvor der er pyntet op med dannebrog.
Annonce
Han har ikke talt med sønnen Michael inden kampen i dag, men har sendt SMS med varme hilsner og et ønske om at nyde kampen.
- Jeg skrev til ham, at han skulle nyde hvert et minut af kampen, som er en ”once in a livetime” oplevelse. Også selv om han ikke kom på banen i finalen, er han en del af noget stort.
Straks da fløjten lød, og kampen var slut blev den flaske champagne, som Benny Damgaard allerede i sidste uge lagde på køl åbnet.
Da Folketidende.dk snakkede med den stolte far, lige efter sejren var en realitet, var han ved at lede efter de ”guld”-øl, som var blevet indkøbt i dagens anledning.
- Vi har samlet det halve af Nebbelunde og nogle venner for at se kampen – og nu er der noget at fejre, slutter Benny Damgaard inden han igen vender opmærksomheden mod fjernsynet, for at se sønnike få den gyldne medalje om halsen.
Benny Damgaard vil tirsdag møde op i lufthavnen i København og lykønske sønnen, når det danske herrelandshold vender hjem. Michael Damgaard flyver næsten direkte videre til Tyskland for at træne i sin klub Magdeburg onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned