Endnu en tidligere Lyngby-spiller køber sig ind i klubben
Brian Hamalainen bliver en del af ejerkredsen i Lyngby Boldklub. Foto: Reuters/Francois Lenoir
Reuters/Francois Lenoir
Brian Hamalainen følger efter Andreas Bjelland og bliver en del af ejerkredsen "Friends of Lyngby".
Endnu en tidligere Lyngby-spiller, der nu er udlandsprofessionel, bliver en del af ejerkredsen i den økonomisk trængte superligaklub.
Således oplyser Lyngby Boldklub i en pressemeddelelse, at Brian Hamalainen, der aktuelt tørner ud for belgiske Zulte Waregem, går med i gruppen af tidligere Lyngby-spillere, der investerer i klubben.
Gruppen, der kalder sig "Friends of Lyngby", overtog posten som hovedaktionær i februar.
Den tæller i forvejen landsholdsspilleren Andreas Bjelland, der spillede i Lyngby fra 2006 til 2009.
Brian Hamalainen har en endnu længere fortid i Lyngby, hvor han spillede 99 kampe i perioden fra 2006 til 2011.
Administrerende direktør Birger Jørgensen glæder sig over opbakningen.
- Vi er utroligt glade og stolte over, at tidligere spillere melder deres ankomst og vil hjælpe deres gamle klub i det omfang, de kan.
- Det er et fantastisk signal til omverdenen og et bevis på, at der er meget stor sympati om vores nye projekt, siger Birger Jørgensen.
Lyngby bevægede sig på randen af konkurs tidligere på måneden, da klubben ikke var i stand til at udbetale løn til tiden. Den faldt 9. februar, og konkursen blev dermed afværget i den omgang.
På det sportslige plan kæmper Lyngby for overlevelse i bunden af Superligaen, hvor klubben ligger nummer 12.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie