Engelsk Chelsea-back misser VM med lårskade
Midtbanespilleren Mason Mount skal formentligt med England til VM, mens den liggende Ben Chilwell må blive hjemme. Foto: Paul Terry/Ritzau Scanpix
Ben Chilwell har pådraget sig en alvorlig lårskade og kommer næppe til VM med England, meddeler Chelsea.
Englands drømme om VM-titlen i fodbold led lørdag et lille knæk.
Venstrebacken Ben Chilwell kommer således næppe med i flyveren til Qatar, skriver Chelsea på sin hjemmeside.
Onsdag pådrog den 25-årige forsvarsspiller sin en lårskade i Champions League-opgøret mod Dinamo Zagreb, og den er af alvorlig karakter, meddeler London-klubben uden at opsætte en tidshorisont for Chilwells tilbagevenden.
Chilwell spillede fem af Englands ti kampe i VM-kvalifikationen og bidrog med en enkelt scoring.
Chelseas højreback Reece James er i forvejen dømt ude til starten af december med en knæskade og er derfor ligeledes mere end tvivlsom til Gareth Southgates trup til slutrunden.
Derudover er den alsidige forsvarsspiller Kyle Walker og midtbanespilleren Kalvin Phillips begge tvivlsomme med skader.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned