Engelsk duks i Himmerland: Tre-fire spillere kan vinde
David Horsey mellem publikum Foto: POLFOTO/Rene Schütze
POLFOTO/Rene Schütze
David Horsey lignede på et tidspunkt en stensikker vinder, men inden sidste runde søndag er alt muligt.
Da forspringet var størst på lørdagens tredje runde af European Tour-turneringen Made in Denmark i Himmerland, førte englænderen David Horsey med hele seks slag ned til nærmeste forfølger.
Den 30-årige englænder startede fantastisk på banen i Gatten, hvor han efter banens første seks huller var fem slag under par på runden.
Den gode form holdt dog ikke hele vejen til klubhuset for David Horsey, som gik runden i tre slag under par. Han er dog stadig forrest med samlet 15 slag under par, og det glæder ham.
- Det svingede lidt i dag. Jeg startede som ild og torden, men det var noget rodet i perioder. Hvis jeg kan eliminere fejlene i morgen (søndag, red.), vil jeg være i en god position, siger David Horsey.
Efter tredje runde er færdigspillet, er den endelige sejr dog langt fra så sikker, som den så ud til at være på et tidspunkt. Australieren Terry Pilkadaris gik nemlig dagens bedste runde i seks slag under par, og han er derfor kun ét slag efter samlet.
Det ryster dog ikke David Horsey, som fortsat følger den plan, han har lagt siden turneringens begyndelse.
- Jeg har ikke kigget på stillingen endnu, men der er stadig tre eller fire, som kan vinde turneringen. Jeg forsøger bare at fokusere på mig selv, og forhåbentlig vil det være nok, siger David Horsey.
Den australske førsteudfordrer, Terry Pilkadaris, lugter også blod efter lørdagens fine runde, som bringer ham tættere på den første sejr på European Tour nogensinde.
- Alt kan ske på denne golfbane. På et tidspunkt var han seks slag foran, så alt kan ske. Mulighederne er derude, så det er bare et spørgsmål om, hvem der griber dem, siger australieren.
Søren Kjeldsen og Mads Søgaard er de bedste danskere efter tredje runde, hvor de to ligger på en delt syvendeplads otte slag under banens par.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie